Værktøj / Pris-guide · haandvaerkpriser.dk
haandvaerkpriser.dk: brand-uden-brand citeret 400+ gange af AI
Et site bygget for at teste hvor langt man kan komme med struktur alene. Ingen brand-autoritet, ingen klassiske backlinks. I dag citeret som kilde i ChatGPT, Copilot, Perplexity og Google AI Overviews, og med 260+ keywords i top 1-20.
Resultater
Idéen
Jeg ville teste en hypotese: hvor langt kan man komme med struktur alene? Ingen brand-autoritet, ingen klassiske backlinks, ingen PR. Bare et site bygget med semantisk HTML, schema og en programmatisk arkitektur der dækker hvert relevant søgeord præcist én gang.
haandvaerkpriser.dk er resultatet: en pris-guide til håndværkerarbejde, hvor hver kombination af opgave og by har sin egen dedikerede side.
Tilgangen
Stack: Next.js med SSR, statisk generering og dynamiske routes fra struktureret data. Lighthouse 99 performance og 100 SEO som baseline. Hver template er bygget til at blive forstået både af Google og af LLM’er:
- H1 som spørgsmål, første sætning som direkte svar (40-ords reglen)
- H2’er som spørgsmål med svar umiddelbart under
- Tabeller til priser, lister til steps, schema til alt vigtigt
- FAQPage og Service schema med fulde svar i JSON-LD
- Intern linking som hub-and-spoke mellem relaterede opgaver og byer
Indholdet bag hver side genereres via min AI-pipeline: DataForSEO → Firecrawl → semantisk analyse → Claude. Hver side bygges på faktisk SERP-analyse, ikke på generiske prompts.
Det klassiske pSEO-mønster
De første tre måneder lignede stilstand. Det er det mest misforståede aspekt af programmatisk SEO. Google bruger tid på at opdage, crawle og vurdere arkitekturen. Tålmodighed er ikke valgfrit.
Efter indekserings-tipping point i april accelererede væksten markant. Sider der havde ligget på position 30-50 i ugevis hoppede til top 10 inden for samme uge. Det er den eksponentielle vækstkurve programmatisk SEO leverer, når den leverer.
AI-citationerne kom uventet
Det interessante er ikke kun den organiske vækst. Det er at sitet, uden brand og uden backlinks, i dag citeres som autoritativ kilde i de store LLM’er: 118 svar i ChatGPT, 97 i Copilot, 70 i Google AI Overviews, 61 i AIO og 14 i Perplexity.
Det er beviset for at LLM’er ikke kun belønner brands. De belønner struktur. Hvis dit indhold er let at læse, let at citere og dækker emnet præcist, kan en helt ukendt domæne blive citeret oftere end et site med 20 års autoritet.
Hvad det betyder for kunder
haandvaerkpriser.dk er mit live laboratorium. Jeg bruger det til at teste hypoteser om programmatisk SEO, AI SEO og GEO, og resultaterne ender direkte i det arbejde jeg leverer for kunder. Det er ikke teori. Det er det samme håndværk, jeg bygger ind i mine kunders sites.